søndag den 9. december 2012

Gluten- og laktosefrie æbleskiver

 

Gluten- og laktosefrie æbleskiver


Disse æbleskiver er simpelthen fantastiske og kommer så tæt på alm. æbleskiver som overhovedet muligt - (det er ikke min opskriftsopfindelse, men de er virkelig gode og jeg har selv strøget lidt ekstra til opskriften, for at affinde den smag der er lige mig).

Ingredienser:

- 3 æg (deles op i æggeblommer og æggehvider)
- ½ tsk. natron
- Skræl af en økologiske citron (på den fine side af rivejernet)
- 80 gram Maizena
- 200 gram rismel
- ½ tsk. salt
- 20 gram sukker
- 1 tsk. kardemomme
- 1-1½ tsk. vanillesukker
- 1 spsk. Husk
- ½ liter laktosefri mælk
- 50 gram laktosefri margarine
- Olivenolie til bagning (jeg har brugt et elektronisk æbleskivejern med ledning)

Fremgangsmåde:

1) Dejen røres med en dejmaskine (så undgår man eventuelle klumper)
2) Æggehviderne skilles fra blommerne, og disse piskes stive sammen med natronen og gemmes til senere.
3) Den økologiske citron rives fint, og blandes sammen i en anden skål med melet, Husk´en og maizenaen. Herefter blandes sukker, salt, kardemomme og vanillesukker i.
4) Æggeblommerne, den laktosefrie mælk og det smeltede margarine kommes i dejmaskinen og melblandingen blandes i lidt af gangen.
5) Lad dejen kører på fuld styrke i ca. 5 min.
6) De stive æggehvider vendes til slut forsigtigt i dejen lige inden bagning.
7) Put lidt olivenolie i hvert æbleskivehul og put en skefuld i hver, så det fylder hullet ud. Når de er begyndt at blive godt gyldne vendes de med en strikkepind eller et træ grillspyd.
8) Put olivenolie i hver gang inden du bager en ny omgang.

Der bliver ca. 40 stykker af denne portion.

Velbekommen!

Kh. Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar